Ydelser

Introduktion til ydelserne
Fra ambition til handling og varig værdi
Jeg hjælper organisationer med at omsætte ambitioner, beslutninger og nye løsninger til konkret praksis. Det kan være gennem konsulentydelser, interim ledelse, projektledelse, undervisning eller udviklingsforløb. Fælles for opgaverne er, at de skal skabe retning og fremdrift og fungere i organisationens hverdag, også efter min indsats er afsluttet.
Tre områder, der ofte hænger sammen i praksis
Opgaver kan begynde forskellige steder, men varig udvikling kræver som regel, at mennesker, ledelse, organisation og læring tænkes sammen. Derfor arbejder jeg ofte i krydsfeltet mellem disse tre områder.
Forandringsledelse og organisatorisk implementering
Ledelse og organisationsudvikling
Kompetenceudvikling og læringsdesign
Når en organisation ændrer strategi, indfører nye forretningsprocesser eller arbejder med digitalisering og AI, påvirker det både mennesker, roller, samarbejde og behovet for læring. Derfor tager jeg udgangspunkt i organisationens konkrete kontekst og i de mennesker, der skal få løsningerne til at fungere i hverdagen. Det er afsættet for de konsulentydelser og læringsforløb, som er beskrevet nedenfor.
Eksempler på
KONSULENTYDELSER OG INTERIM LEDELSE
Til afgrænsede opgaver, længere udviklingsforløb og midlertidige ledelsesbehov
Forandringsledelse og organisatorisk implementering
Jeg skaber fælles retning og ro, og involverer de ledere og medarbejdere, der skal lykkes med forandringen. Sammen arbejder vi med ledelse, kommunikation, læring, barrierer og opfølgning, så forandringen ikke kun bliver leveret, men også taget i brug og fastholdt.


Når der midlertidigt er brug for en erfaren leder
Træder ind i et midlertidigt ledelsesansvar og skaber ro, retning og fremdrift, mens organisationen finder den langsigtede løsning. Jeg tager ansvar for den daglige ledelse, prioriteringerne og samarbejdet med medarbejdere, lederkolleger og øvrige interessenter. Opgaven kan handle om at sikre stabil drift, gennemføre en forandring eller gøre organisationen klar til, at en ny permanent leder kan tage over.

Når nye opgaver kræver både organisatorisk udvikling og nye kompetencer
Starter med at afdække, hvad udviklingen kræver af roller, ansvar, samarbejde, beslutningsveje og strategiske kompetencer. Det omsætter jeg sammen med jer til konkrete valg og et anvendeligt grundlag for den organisatoriske udvikling, læring og kompetenceopbygning.

Når projektet skal skabe fremdrift og værdi i praksis
Skaber realistisk scope, struktur, retning og fremdrift fra opstart til overdragelse. Jeg samler relevante fagligheder, tydeliggør ansvar og beslutninger og sikrer løbende opfølgning på leverancer, afhængigheder, risici og fremdrift.
Med min baggrund inden for ledelse, It Service Management (ITSM), forandringsledelse, procesudvikling og organisatorisk implementering har jeg samtidig fokus på mere end selve projektplanen. Jeg arbejder for, at løsningen bliver forstået, taget i brug og skaber den ønskede værdi i organisationens hverdag.
Når forskellige perspektiver skal samles og omsættes til fælles handling
Jeg designer og faciliterer workshops, møder og udviklingsforløb, der skaber fokus, involvering og fremdrift. Det kan blandt andet være strategiske workshops, gevinstrealisering, læringsopsamling og retrospektiver. Deltagerne arbejder aktivt med problemstillingen og forlader processen med en fælles forståelse, tydelige beslutninger og konkrete næste skridt.

Når arbejdet er blevet mere komplekst end nødvendigt
Hjælper med at udvikle processer, roller og samarbejdsflader. Målet er ikke blot at beskrive en proces, men at skabe arbejdsgange, som mennesker forstår, kan bruge og oplever giver mening i hverdagen.

Kurser og undervisning
Når organisationen vil udbygge egne kapaciteter, så ledere og medarbejdere selv løfter opgaven fremover.
Kursus
Forandringsledelse og organisatorisk implementering
Deltagerne får et fælles sprog og viden om forandringsledelse samt om, hvordan man definerer en strategi og organisering for forandringsledelse i organisationen. De får konkrete greb til at forstå forandringens konsekvenser, afdække og involvere relevante målgrupper og arbejde med kommunikation, rollebaseret undervisning samt håndtering af organisatoriske og menneskelige barrierer.
KURSUS
Ny i ledelse med eller uden personaleansvar
Deltagerne arbejder med deres eget ledelsesgrundlag og omsætter relevante ledelsesteorier til konkrete redskaber til at sætte retning, skabe følgeskab, tage de svære samtaler og håndtere de dilemmaer, der opstår, når man skal lede andre. Indhold, øvelser og cases tilpasses jeres kontekst.
Kursus
Design af undervisning og læringsforløb
Deltagerne lærer at designe undervisning og læringsforløb, der tager udgangspunkt i målgruppen, læringsbehovet og den praksis, læringen skal bruges i.
Vi arbejder med læringsmål, struktur, aktiviteter, formidling og opfølgning, så ny viden bliver lettere at forstå, afprøve og anvende.
Kursus
Gevinstrealisering og opfølgning
Deltagerne lærer at skabe sammenhæng mellem formål, leverancer, nye arbejdsformer og den ønskede effekt.
De får konkrete metoder til at definere de centrale elementer – fra formål, gevinster og ønsket adfærd til kompetencebehov og leverancer. De lærer at designe workshopforløb for nedbrydning af leverancer til konkrete aktiviteter med roller og ansvar. og planlægge, samt den efterfølgende gevinstopfølgning.
Kursus
Facilitering og workshopforløb
Deltagerne får konkrete metoder til at planlægge og lede involverende processer, samle forskellige perspektiver og bringe en gruppe frem mod beslutninger og handling.
Vi arbejder også med facilitatorens rolle, gruppedynamik og håndtering af de situationer, hvor processen går i stå eller bliver vanskelig.
Kursus
Et forløb sammensat til jeres behov
Forløbet sammensættes af relevante elementer fra de øvrige kurser og tilpasses jeres organisation, målgrupper og konkrete udfordringer. På den måde får deltagerne et sammenhængende læringsforløb med netop de metoder og greb, de har brug for til at løfte opgaven i praksis.
det første skridt
Den rette hjælp begynder med en ærlig samtale
Har I en udfordring, en forandring, et midlertidigt ledelsesbehov eller en udviklingsopgave, som endnu ikke er helt afklaret, begynder vi med en uforpligtende samtale, hvor vi sammen undersøger jeres behov, hvilken form for hjælp der vil skabe mest værdi, og om Passion for ledelse er det rette match for jer. Det indebærer også at være tydelig om de opgaver, hvor andre vil kunne hjælpe jer bedre.
